Virker det også for mig?

Det korte svar er JA! Det virker for alle, uden undtagelse!
Det lidt længere svar er stadig JA, men vi kan være forskellige steder i vores liv og alt efter hvor travle vores hjerner er, enten med at behandle smerter, sygdom eller mental overload, ja så kan vi være klar eller ikke klar til at høre noget nyt.
Er du klar til at høre noget nyt?
Er du klar til ikke at identificere dig med dine diagnoser?
Dette er for mange rigtig svært, og jeg hører ofte folk sige "Jamen jeg har ægte ondt, det er ikke noget der er i mit hoved", og til det kan jeg kun sige at det er helt korrekt. Kroppen er klog, og den skal vi lære at lytte efter, men er du klar til at høre noget nyt, noget der kan forandre dit liv for altid?
Jeg kan også stille det op på en anden måde, med alt den viden du har idag, har du fået det bedre? Hvis ikke, er det måske på tide at se smerterne på en anden måde?
Det vil jeg rigtig gerne hjælpe med, jeg kan kun pege dig i den rigtige retning, resten sker helt af sig selv.
Denne indefra og ud forståelse er baseret på indsigter, hvilket vil sige at jeg ikke ved hvad der er rigtigt for netop dit liv, det ved KUN du, men jeg kan hjælpe dig med at komme et sted hen hvor nye tanker, nye indsigter er mulige.
De tre principper er:
Princippet Mind/Livskraft, refererer til den energi som vi alle er lavet af, den energi der lever os hver dag.
Princippet Thought/Tanke refererer til den nærmeste magiske evne vi mennesker har; at vi tænker.
Princippet Consciouness/Bevidsthed refererer til, at vi er i stand til at opleve livet
Når man opdager i sit eget liv hvordan Livskraft lever én og nærmest leger en leg, og hvordan vi kun kan opleve noget igennem vores tanker og hvordan vores bevidsthedsniveau er afgørende for vores oplevelse, så opnår vi frihed. Med denne nyfundne frihed, kommer en rigtig god følelse ideni, nærmest en følelse af lykke eller ro, som manifesterer sig og infiltrerer hele vores liv. Alt bliver lettere og enklere, problemer tages ikke så alvorligt, stress niveauet falder som en naturlig konsekvens og derned sænkes kortisolniveauet, som har en stor effekt på hele kroppens system, og mange opnår store forandringer i smerteniveau deraf.
Selvom dine smerter er virkelige, er de meget ofte forbundet med overtænkning/stressede tanker mm, som fx kan være:
-Hvorfor mig?
-Hvordan skal jeg nogensinde få et godt liv?
-Skal jeg give kald på alle mine ambitioner?
-Hvordan bliver jeg nu en god forældre?
-Mister jeg alle mine venner, fordi jeg er nødt til at aflyse i tide og utide?
-Hvad er min mening med livet?
-Vil mine smerter forblive sådan resten af mit liv?
-Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?
......og mange mange andre spørgsmål. Alle disse spørgsmål ligger sig som lag på lag OVENPÅ sygdommen, de stresser kroppen og sindet unødigt. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at se noget nyt, hjælpe dig med at få færre smerter og muligvis blive smertefri.
Jeg har skrevet flere artikler om forskellige emner som du kan dykke ned i, hvis det giver mening for dig. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig og få en helt uforpligtende og fortrolig snak.
