Infertilitet... hvad kan du selv gøre?
Jeg kan tydeligt huske følelsen af at fejle i livet, følelsen af at min krop var imod mig og var i gang med at fratage mig mit allerhøjeste ønske i hele verden.
Omkring mig blev veninderne gravide for både 1., 2., 3. og 4. gang, hvilket var utroligt hårdt at være vidne til, og jeg skammede mig over mine følelser.
Hver gang der blev afholdt babyshower og barnedåb, følte jeg nederlag.
De sociale medier var både en støtte, men også et frygteligt sted at være, med alt for mange (i mine øjne) opslag med en graviditetstest og spørgsmål om, der var en eller 2 streger.
Jeg græd og følte mig alene, udenfor og utrolig stresset over min situation.
Hormonerne var hårde ved min krop, og jeg kæmpede med både smerter, fatigue og samtidig at opretholde et normalt liv. Som selvstændig var der ingen kære mor, og jeg knoklede mig igennem dagene, én efter én.
Denne graviditet blev ikke til noget, det endte med kirurgisk abort.
Jeg var så stresset i mit hoved at kroppen reagerede, og jeg fik det fysisk dårligt. Stress havde indtaget min hverdag, og var nu en aktiv spiller i spillet om jeg skulle have lov til at blive mor.
Presset indefra blev kun større og større jo længere tiden gik.
Følelsen af ensomhed, afmagt, at man er uduelig som menneske overtog mere og mere. Jeg prøvede at gøre alt rigtigt. Jeg spiste den "rigtige" mad, dyrkede den "rigtige" motion tog de "rigtige" piller og gjorde alt hvad jeg selv kunne for at lykkedes med projekt baby. Det var virkelig hårdt arbejde.
Jeg ville sådan ønske jeg vidste det jeg ved idag om hvordan sindet fungerer.
Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig at der var en anden måde at være i det hele på. At jeg ikke havde behøvet at kæmpe så hårdt hver evig eneste dag i flere år.
En stresset krop kan have svært ved at tage imod en graviditet, det vidste jeg, men jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre for at blive mindre stresset, jeg ville have gjort hvad som helst.
Det ironiske er, at det eneste vi kan gøre for at gøre få vores stressniveau ned, er at gøre ingenting.
og nu siðder du nok og råber "gør ingenting!!!! Det er umuligt, det er alt for vigtigt der her, jeg må da gøre noget" og det er helt rigtigt at det er vigtigt, men det bedste du kan gøre er bare at følge processen.