Hvem er jeg?
Er identitet solid, eller ændrer den sig?
Jeg har altid tænkt jeg var introvert, jeg kan sagtens være sammen med andre mennesker, men altid fundet mit eget selskab roligst og mindst drænende. Jeg har altid haft en følelse af at være lidt udenfor, at de andre var bedre til at være fx social, at de andre havde det sjovere eller havde et tættere bånd end jeg kunne finde ud af. I teenage årene var jeg med til mange fester, men havde en følelse af at det altid var mine veninder der blev inviteret og jeg bare var med som det tynde øl.
Idag har jeg set hvor forkert et selvbillede jeg havde opbygget mig.
I bund og grund var jeg bare en helt almindelig usikker teenager der tog mine tanker utrolig alvorligt, og troede de sagde noget om mig som person, og flere af problemstillingerne fulgte mig ind i voksenlivet.
Jeg har altid tænkt at jeg var "sådan en der ikke kan finde ud af at ringe til folk" og selvom jeg flere gange har lavet både nytårsfortsæt og løfter til mig selv om at blive bedre, så har jeg aldrig kunne finde ud af det, men så var jeg tilgengæld god til at slå mig selv i hovedet over det.
Hele mit system er kommet ned i gear, efter flere års højt stressniveau og udmattelse, er jeg nu ægte glad. Jeg ser hvordan mine tanker ALTID former min virkelighed. Selv når jeg ikke har det godt eller er sur, så ser jeg igennem det. Jeg træffer beslutninger fra et roligere sted, og er meget bevist om hvilket bevidsthedsniveau jeg befinder mig på.
Det sjove er, at jeg nogle dage pludselig har lyst til at ringe og snakke med veninder. En forandring der for nogle kan virkelig lille og ubetydelig, men for mig er kæmpe stor, og det vilde er at jeg intet har gjort for det, det er ikke et nytårsforsæt eller et løfte til mig selv, men en lyst der kommer indefra.
Betyder det så at jeg slet ikke er introvert?
Ja det gør det faktisk, for jeg var slet ikke introvert hele tiden, det var et ord der beskrev mig godt nogle gange, og fordi det var det jeg lagde mærke til, så var det min virkelighed. Jeg kunne egentlig have valgt at fokusere på noget andet, og så havde jeg aldrig tænkt at jeg var introvert, men det var den tanke jeg greb fast i, og så blev den min virkelighed.
Identitet er skabt af vores egne tanker om os selv, den er formet af den virkelighed vi er i, men vi skaber den selv.
Jeg kan huske jeg som 16 årige boede 1 år i USA, og da jeg rejste derover tænkte jeg "jeg vil være en anden, jeg vil ikke længere være en usikker teenager" og så skabte jeg mig en anden identitet. Dog troede jeg at det var et falsk jég som jeg havde skabt, så da jeg vendte hjem igen, ændrede jeg mig tilbage igen.
Vi er alle skabt af energi, alle stor som lille, ja alt i denne verden er skabt af formløst energi. Denne energi har en bevidsthed der ligesom kender "the big picture", Den strømmer igennem os alle og er ligesom vores "strømstik". Vi kan vælge at koble os fra den og klare os selv, men ligesom en computerskærm ikke selv kan finde på noget indhold, er vores identitet også bare en tom skærm, indtil stikket sættes i, og vi får adgang til internettet (den store bevidsthed)
Siden vi alle er skabt af denne bevidsthed, er alle mennesker lavet af det samme, vi er alle ens og har uendelig potentiale til at blive lige hvad vi har lyst til, vores eneste begrænsning er os selv og vores tanker.
Når vi mærker dette helt ind i hjertet, bliver ordet identitet til et ubetydeligt selvskabt ord, der ikke definerer os som person, men nærmere definerer hvem vi er lige på det præcise tidspunkt.
Vi vælger selv om vi vil fortsætte med at tænke sådan, eller om vi gå en den vej. Når vi indser vi har et valg, blive vi fri.
Den ro jeg mærker hver dag i mit liv, stammer fra denne bevidsthed om at selvom jeg sætter kløerne i nogle uhjælpsomme tanker som fx jeg ikke er sådan en der ringer så opdager jeg det, og deri opstår mit valg. Jeg kan vælge om jeg lytter, eller ser tankerne for hvad de er; 'tanker' og dermed ikke tager det så tungt.