Nyt år, ny mig

31-12-2025

Så er det nytårsaften, for mange ses det nye år som en ny start til at ændre alle de ting vi ikke brød os om ved det gamle år. 
 

En ny start fra alt det gamle

Gamle sår, gamle roller, gamle relationer, gamle versioner, gamle identiteter.

Det er tidspunktet for vigtig forandring, men selvom vi ønsker forandring, ender nytårsfortsætene altid på samme måde. Gejsten holdes højt de første par uger, hvilket motionscentrene nyder godt af, og så vender vi tilbage til det velkendte, selvom vi svor vi ville have forandring. 

Det er hårdt arbejde at blive en bedre version af dig selv.

...eller er det?

Det der virkelig kan ændre virkeligheden på 1 sekund, er at se mekanismen. Se hvad der skaber din oplevelse.

Når du opdager at din stress, dit dårlige forhold, din sure chef og alle frustrationerne der virker som om at kommer ude fra og imod dig, så bliver alle disse følelser skabt inde i dig. 
 Når du opdager realiteten, betyder det meget mindre arbejde og langt mere overskud.

Du kan sænke skuldrene, trække vejret og lande i dig selv. Du behøver ikke bære ansvaret for dit forhold på dine skuldre, dit stressniveau falder helt naturligt fordi du indser at det ikke er op til dig at holde styr på det hele.
 Fra den ro opdager du nye sider af dig selv, nye måder at være i livet på, og mere overskud til dig selv og dine relationer. 
Dine nytårsforsæt går fra at være hårdt arbejde, til noget der bare ændrer sig helt af sig selv. Ikke noget du skal kæmpe med eller imod, men en stille forandring.

 


  

Share