Jeg kunne næsten ikke overskue at komme ud af sengen om morgenen. Idag jeg kan næste ikke forstå at det var min virkelighed, og jeg forstår slet ikke hvordan jeg kom igennem det helt alene 

Mange små ting oveni hinanden blev til et uoverskueligt projekt 

Jeg var syg, ingen tvivl om det, jeg var kronisk syg med et sygdom der for mange er svær at snakke om (fordi det kan føles meget privat at snakke underliv, blære og fordøjelse) 
Jeg var selvstændig med et lille barn, men orkede ikke at arbejde. Min daværende mand gjorde alt hvad han kunne for at holde forretningen kørende, men det resulterede i at jeg skulle holde hele hjemmet og var nærmest ene forælder, det på trods af at jeg ikke engang orkede mig selv og de mest basale ting i hverdagen. 

Jeg prøvede desperat på at fikse mig selv. Jeg spiste vegansk, spiste antiinflammatorisk, drak tonsvis af vand, spiste pro- og prebiotika, undersøgte kosttilskud ned i mindste detaljer og afprøvede flere end godt var, jeg var medlem af diverse grupper på facebook og arbejdede hårdt på at få det bedre.

Det var først da jeg ramte bunden at det begyndte at gå bedre, der var kun en vej og det var op.

Jeg stødte på noget der ændrede mit liv fuldstændig, så meget at jeg ønsker at fortælle det til alle i hele verden.  

Det var De Tre Principper

En forståelse af hvordan vi virker som mennesker, hvordan alle mennesker virker, også dem der ikke kender principperne. Det er at se at vi oplever verden indefra og ud og ikke udefra og ind. 
Jeg så hvordan mine smerter ikke var konstante, selvom jeg troede de var, hvordan de ikke var der når jeg tænkte på noget andet. Jeg fik en kraftig indsigt i at jeg kun havde ondt når jeg tænkte på smerterne, og jeg havde ikke lavet andet i flere år end at tænke på mine smerter. 
Hver morgen når jeg vågnede vurderede jeg hvor ondt jeg havde det, og hele dagen var en balance om ikke at få det værre. Det var virkelig hårdt arbejde at have så ondt.
Men langsomt begyndte jeg at se at der var 'huller' i smerterne, og jo mere jeg lagde mærke til  'hullerne' jo større blev de. Det føltes nærmest som et mirakel.
Jeg indså at konkrete smerter ikke var eneste grund til at jeg led så voldsomt. jeg havde formået at ligge alt min lykke og glæde ud på andre mennesker, og de skulle komme og give mig det. Idag ved jeg at sådan hænger verden ikke sammen. 
Idag ser jeg tydeligt hvordan jeg selv skaber min oplevelse ud fra hvad jeg tænker om det. 

De fleste har sikkert prøvet at have ondt i hovedet, men fortsætte med dagens gøremål eller taget til festen alligevel på trods af hovedpine og lignende, og hvis vi tænker over det, har vi formået at gøre det vi skal på trods af hovedpine. Dette er fordi vores bevidsthed kun kan være fyldt op af 1 ting af gangen, så når vi fokuserer på indkøbslisten, så glemmer vi hovedpinen, eller når telefonen ringer og det er en person vi glæder os til at snakke med, ja så skubber vi smerterne i baggrunden, og så eksisterer de sjovt nok ikke for en stund, men hvor blev smerterne af? 

 Når vi ser mekanismen bag. Når tæppet løftes og vi ser sandheden om hvordan vi virkelig håndterer smerte, så kan vi få det bedre. 

En anden grund til mine smerter var bekymringstanker og det pres jeg lagde på mig selv for at skulle fikse mig selv. 
Da jeg indså at jeg slet ikke kunne eller skulle styre livet, gik det stærkt. Jeg så hvordan livet guider mig i alle situationer jeg udsættes for, både gode men også de dårlige. Jeg lærte at lytte til kroppens signaler når den larmede, og det ændrede mit liv. Jeg så hvordan jeg allerede er okay, jeg skal slet ikke arbejde så hårdt, jeg kan læne mig tilbage og observerer alle de fede ting der sker i mit liv, alt det smukke og forunderlige der sker hver eneste dag.